Processen fra 2018-2020:
- At udarbejde det fælles pædagogiske grundlag
- At udarbejde de 6 pædagogiske læreplanstemaer med tilhørende mål
- At brede pædagogiske mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.
- At evaluere den pædagogiske læreplan
DSIG er en tværgående institution bestående af vuggestue, børnehave og et fritidshjem. Det har været vigtigt, at alle 3 enheder har kunnet se sig selv og føle ejerskab for læreplanen. Derfor har vi i ovennævnte periode været optaget af processen omkring vores pædagogiske grundlag. Vi har skabt et fælles fundament, belyst hvad der binder os som tværgående institution og hvor vi er og skal være forskellige.
Læringsmiljø og læringsforståelse som fx relationer, fysisk indretning, organisering og struktur er del af sammenhængskraften som tværgående institution.
Vi brugt vores personale lørdage med konsulent og vores fælles personale møder til at tale og aftale hvordan vi ville arbejde med den pædagogiske læreplan. Vi har set på sammenhængen mellem det pædagogiske lege/ læringsmiljø, børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Udover samarbejdet om vores pædagogiske grundlag, værdier og normer har vi i processen skabt en folder, der kort beskriver, hvem vi er.
Udgangspunktet for evalueringen er grundelementerne i den styrkede læreplan.
Evaluering
Den pædagogiske læreplan skal evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle det pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Evalueringen skal tage udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.
I DSIG har der i 2018-2019 været fokus på at implementere den nye styrkede læreplaner. På pædagogiske dage og møder har personalegruppen fælles og hver for sig arbejdet med og forholdt sig til forskellige dele af læreplanen.
Vi har sat spot på de gode læringsmiljøer, som finder sted både i børnenes leg, i de aktiviteter vi planlægger for dem, og i hverdagens rutinesituationer.
Fokus
I hele institutionen (vuggestue, børnehave & fritidshjem)
- At skrive det pædagogiske grundlag – Proces/produkt/at få det til at leve.
- At skabe et godt lege/læringsmiljø hele dagen, ude og inde.
Refleksionsspørgsmål vi har arbejdet med:
- Hvordan understøtter vi børnenes kreative udfoldelse, fantasi og nysgerrighed?
- Hvilken adgang har børnene til forskellige materialer, redskaber, IT osv. på stuen?
- Hvilken adgang har barnet til det store børnefællesskab og til at kunne trække sig herfra?
- Hvilken tanker gør børnene sig om deres hverdag, deres stue?
Personalet har observeret børnene, hvad leger de? hvad skal de bruge for at legen kan udvikles? hvad fortæller de?
Dette har resulteret i en stor gennemgang og påbegyndt fysisk udskiftning af møbler og vi arbejder mod en tydeliggørelse af spændende lege og læringsmiljøer.
I Børnehaven og vuggestuen
Arbejdet med børn i udsatte positioner – lige deltagelsesmuligheder for alle børn.
- Rutiner (gå på genbesøg – hvorfor gør vi som vi gør)
- De 6 læreplanstemaer – læring hele dagen
- Alsidig personlig udvikling
- Social udvikling
- Kommunikation og sprog
- Krop sanser og bevægelse
- Natur, udeliv og science
- Kultur, æstetik og fællesskab
- Organisering af vores evalueringskultur
Eksempel fra praksis nr. 1
Vi har genbesøgt vores rutiner. Dette da vi gerne vil undersøge, om det, den enkelte stue gør, er det mest hensigtsmæssige for den aktuelle børnegruppe.
Refleksionsspørgsmål alle stuer har arbejdet med (samling kan udskiftes med måltidet, turdagen og lignende):
- Hvad er en god rutine/samling?
- Hvorfor og for hvem holder vi samling?
- Hvilket perspektiv har børnene på samling? – ord eller tegn.
- Er der lige deltagelsesmuligheder for alle børn til samling?
- Hvad skal fastholdes, hvad skal justeres, hvad kalder det på fremadrettet?
Sammenlignelige deltagelsesmuligheder for alle børn
Aktuel problemstilling/fokus
Vi har p.t. en stue hvor flere børn har behov for særlig støtte og opmærksomhed. Vi vil undersøge om de børn der gør opmærksom på sig selv og egne behov, tager vores fokus væk fra de mere introverte og sproglig udfordret børn. Gruppen begyndte at undersøge, om deres samling gav lige deltagelsesmuligheder for alle børn?
Fokus på samlingen kl. 9.00. Vi er nysgerrige på om de stille og de sprogligt udfordrede børn, har de samme deltagelsesmuligheder som de aktive og urolige børn?
Fokuspunkter
- Støj fremmende/hæmmende for niveauet?
- Hvad får de stille/sproglige udfordrede børn ud af vores samling?
- Er alle børn deltagende i vores samling?
- I hvilken sammenhæng og hvordan "øver" vi sprog?
- Hvor er de voksne henne/hvad ser de?
- Hvad ser vi fungerer godt, hvad ser vi er svært?
Valg af aktion
I vores konkrete aktion har vi har valgt at arbejde med:
- Smtte-model
- Iagttagelser/observation - hvad vil vi med samling, hvad er vores intention - hvad sker der i praksis?
- Logbog - over flere dage
- Videofilme
- Børnenes perspektiv – ord og tegn
Forventninger til den kommende aktion
- Vil gerne have fokus på det sproglige i en samling – så alle børn får lige muligheder for deltagelse.
- Vi vil undersøge, hvorfor og hvornår vi oplever larm og uro, børn der falder fra.
- Hvad får de stille børn med sig sprogligt?
- Vi vil inddrage børnenes perspektiv – hvad siger de, siger de ikke? Ord eller tegn
- Vi vil sparre med kollegaerne på stuen/de andre stuer og lederen. Så vi alle har samme fokus.
Refleksioner over aktionen mens den er i gang
- Der er larm/støj - forstyrrelser fra de andre stuer, forældre.
- Kan være alene nogle gange med 18 børn (pauser, møder, sygdom og lignende)
- Svært at fange alles opmærksomhed - koncentration - sproglige barriere - fjollerier.
- Reflektere over egen praksis- er der andre måder at gøre det på - f.eks. del børnene op i to grupper - gå fra med de stille børn/dem der har det svært sprogligt.
- Være to voksne hele tiden.
- Observation: de børn som har det svært sprogligt sidder med ryggen til tavlen.
- Man får et andet syn på sin eget læringsmiljø f.eks. samling angående sprog (pæd.værdier - læreplanstemaer)
- At kunne få alle med på hver sin måde
- I hvilken sammenhæng/hvordan øver vi sprog?
Refleksioner efter aktionen - hvad så nu?
- Venter med pause til samlingen er ovre - så der altid er to voksne
- Dele børnegruppen i to
- Sidde på gulvet eller ligge ned på gulvet – hvorfor altid ved et bord?
- Lad børnene være mere med til samling - inddrage dem f.eks. ved at de skal bevæge sig/finde på.
- Vente med samling til kl. 10.30 og ikke absolut kl. 9.00
- Alting skal ikke være som det plejer- se / mærk efter i børnegruppen, følg børnenes spor.
- Sprogarbejde foregår hele dagen og ikke kun til samling og i de voksenstyrede aktiviteter, arbejde med eget mindset.
- Arbejde mod læring hele dagen og i alt – fokus på gode læringsmiljøer.
Evaluering
Sæt en dato for evaluering, så vi sikrer, at der bliver justeret. Vi skal evaluere på sammenhængen mellem børnenes nærmeste udviklingszone og de lege-og læringsmiljøer vi stiller til rådighed.
- Hvordan giver det effekt for børnene?
- Børneperspektiv – ord eller tegn?
- Hvad skal fastholdes? hvad skal justeres? Hvad kalder det på fremadrettet?
Eksempel fra praksis nr. 2
De 6 læreplanstemaer, barnets spor, læring hele dagen
- Alsidig personlig udvikling
- Social udvikling
- Kommunikation og sprog
- Krop sanser og bevægelse
- Natur, ude liv og science
- Kultur, æstetik og fællesskab
Hvad ville vi?
Vi ville arbejde med spontanitet, leg og læring. Vi ville øve os på at turde slippe det planlagte og følge barnets spor i arbejdet med de 6 læreplanstemaer.
Et barn var meget interesseret i rummet og planeterne. Vi talte med ham om det, og stille og roligt begyndte de andre børn også at ville deltage. Hermed opstod temaet om ”rummet”.
Vi ville undersøge hvad vores børn allerede vidste og sammen med dem gå på opdagelse og udvide vores viden.
Hvad gjorde vi?
Vi talte hver dag om en ny planet. Vi søgte viden ved hinanden og søgte ny information på iPad og i bøger. Vi printede planeterne ud og hængte dem op i loftet i den rækkefølge de kom.
Vi lavede rummænd i ufoer, billeder/tegninger af børnene som astronauter.
Vi lavede også Action kids i rummet.
Vi inddrog forældrene ved at de skulle indsamle mælkekartoner til vores rumraketter.
Det blev også til at når vi skulle have flyverdragter på, så var det vores rumdragter og legetårnet på legepladsen blev forvandlet til et rumskib.
Hvad lærte vi?
Temaet blev meget større end vi først havde tænkt, da børnene virkelig var optaget af det, og det samme var de voksne på stuen. Denne optagethed gjorde det let at inddrage læreplanstemaerne og sikre en bred læringsforståelse og udvikling. Det var afgørende, at de enkelte læreplanstemaer ikke opleves isoleret, men i sammenhæng, hvor det gav mening.
Processen blev drevet frem af vores egen og børnenes nysgerrighed og begejstring. Vi tror denne rene form for ægte engagement kom frem fordi vi formåede at fange børnenes ideer og virkeliggøre dem. Det lykkes fordi vi ikke bare gentog alt det vi har prøvet før.
Organisering af vores evalueringskultur
Vi har brugt følgende modeller og metoder til at arbejde med evalueringen af, både konkret og som bagtæppe.
- PLP-skabelonen, bygget op omkring effektkæden
- Aktionslæring
- Blomsten til evaluering af læreplanstemaer
- Handleplaner
- Praksisfortællinger
- Foto
- Observationer
- Den store tavle/whiteboard
- På personalemøder/stuemøder reflekteres over praksis og praksis ændres på baggrund af de refleksioner.
- Medarbejderne giver hinanden løbende feedback
- Medarbejderne modtager løbende feedback af leder
Inddragelse af forældrebestyrelsen
Bestyrelsen har været inddraget i udarbejdelsen af den styrkede pædagogiske læreplan. De har hørt om arbejdet og har kunne komme med konstruktiv kritik og input.
Vi har efterfølgende talt om udvalgte temaer som vi har haft særlig fokus på, således at de begreber og forståelser der ligge til grund herfor bliver mere håndgribelig for bestyrelsen.
Vi vil gerne opbygge en evalueringskultur med vores bestyrelse, hvor vi samler op på og lærer mere om det der fungerer godt hos os og på hvad vi gerne vil videreudvikle. Vi skal hele tiden være bevidste om, hvad formålet er med det vi gør.
Fokus fremadrettet
Vi vil fremadrettet have mere fokus på, overgange, skift og mellemrum.
Det er ofte i overgangen fra A til B at der opstår udfordringer i børnehøjde.
Overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave kan være svær for nogle børn; ikke altid men ofte.
Overgangen fra børnehave til førskole- og skole kan være en udfordring; ikke altid men ofte – fordi der er stor forskel på den pædagogiske praksis, og forventninger ikke altid opfyldes eller leves op til.
Overgangen fra aktivitet til aktivitet genererer en del problemer, ikke altid, - men ofte; - fordi barnet skal have en plan, vide hvad det skal og vil – kende det næste træk – men ikke alle børn kan dette.
Mellemrummet på legepladsen, hvor ingen fortæller/viser hvad der skal ske – ligge op til. Det kan resultere i at nogle børn går i tomgang, løber rundt og driller eller laver ingenting.
Vi vil fremadrettet se på vores overgange/mellemrum, og tage dem lige så alvorligt som den aktivitet børnene kommer fra, og den aktivitet børnene bevæger sig hen imod.
Hver gang der er en bevægelse – eller overgang, bør vi som voksne erkende, at børn har brug for mere hjælp, end vi måske allerede tilbyder. Mere tydelighed. Mere rammesætning, og mere ros og anerkendelse når det lykkes.
Vi vil også fortsætte vores proces med at skabe gode læringsmiljøer. Et godt læringsmiljø er afgørende for børns trivsel, læring og udvikling. Der skal være plads til leg og læring i trygge og sikre rammer.