Den styrkede pædagogiske læreplan

Vores pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et dynamisk dokument, som kort beskriver vores pædagogiske overvejelser og refleksioner med eksempler, der beskriver vores daglige pædagogiske arbejde.

Hvem er vi?

Den Selvejende Institution Glentevej er en tværgående institution, som består af en vuggestuegruppe, en børnehave og et fritidshjem. Vi er organiseret i 2 separate huse, men bor på samme adresse i Randers NØ.

Der er 2 ledere i institutionen og den er drevet af en samlet bestyrelse.

Det er en grundholdning i Den selvejende institution Glentevej, at alle mennesker kan udvikle sig, og at man udvikler sig gennem relationer til andre mennesker. I det daglige arbejder vi efter det anerkendende menneskesyn, med inklusion og ICDP. 

Vi benytter os ofte af naturen og nærmiljøet, men kører også gladelig på tur i en af institutionens 2 busser.

Institutionens hovedformål er, at understøtte alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Vi arbejder hver dag på, at sikre børnene et optimalt lærings- og udviklings-miljø i trygge og stimulerende rammer.

I Den Selvejende Institution Glentevej mødes man af engagerede personaler der i tæt samarbejde udvikler et sammenhængende tilbud af høj kvalitet.

Vores lærings- og udviklingsmiljø skal inddrage børn og forældre således, at barnets udvikling og dannelse foregår i et forpligtende samspil.

Pædagogisk grundlag

”Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kende­tegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.”

”De centrale elementer er:

  • Børnesyn. Det at være barn har stor værdi i sig selv.
  • Dannelse og børneperspektiv. Børn i alle aldre skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
  • Leg. Legen har stor værdi og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
  • Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker igennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
  • Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
  • Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
  • Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
  • Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.
  • Sammenhæng til børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.”

Børnesyn, dannelse og børneperspektiv igennem leg, læring og børnefællesskaber

Vi har særligt fokus på det nære børneliv, hvor tryghed og gode relationer i et udviklende fællesskab vægtes højt.

Vores pædagogik tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang, med respekt for det enkelte barn og dets familie. Vi er er bundet op på et stærkt ressource syn og møder barnet med en tro på det kan lykkes. Vi opmuntrer børnene til at kunne selv, og er tålmodige, mens de øver sig i at kunne selv. Det er vigtigt for os, at barnet oplever en tryg aflevering med nærværende voksne. Vi har tid til leg, et knus eller at indgå i en dialog, hvis det er hvad barnet har behov for.

Vi lægger vægt på, at børnene har medbestemmelse i dagligdagen og ser børnenes initiativer som meningsfulde. Alle skal føle sig anerkendt og accepteret, som den de er. Hos os er det vigtigt, at der er plads til alle barnets følelser. Det er okay at blive sur, men ikke okay at slå. Vi guider og er hele tiden foran, ved siden af og bag ved barnet.

Vi tilpasser hverdagen i forhold til hvad det enkelte barn kan rumme – dette både i rutiner, leg og i planlagte aktiviteter.

Barnets dannelsesproces sker igennem hele dagen. Det er en erfarings og læreproces, der ikke er bundet op på at skulle lære noget bestemt. Det handler om værdier, om takt og tone. Hos os er det vigtigste at børnene tør være deltagende i fællesskabet, er nysgerrige og undersøgende.
Så er det op til de voksne at sikre læring i de erfaringer børnene gør sig. En vigtig regel for alle medarbejdere er, ”børn gør hvad du gør, ikke hvad du siger”.

Vi inkluderer børn i udsatte positioner. Vi er overbeviste om, at et trygt fællesskab, stærke relationer og retten til at være den man er – tilsammen udgør rammen for det bedste læringsmiljø.

Leg, læring og børnefællesskaber:

At lege har en stor værdi og legens værdi skal anerkendes.

Legen er med til, at grundlægge børnenes sociale og personlige kompetencer. Igennem legen får børnene udviklet deres fantasi, nysgerrighed og fordybelse. Dette er vigtigt for barnets personlige læring og udvikling. Legen har betydning for de kompetencer barnet skal have, for at kunne indgå i både små og store børnefællesskaber.

Som pædagogisk personale skal vi sikre tid og rum til legen. Vi skal skabe gode vilkår for leg, venskab, børnekultur og initiativ.

Vi rammesætter og understøtter legen, så legen udvikler sig på en positiv måde for hele børnegruppen.

Vi er beviste om, at rammerne er en forudsætning for gode læringsmiljøer og børnefællesskaber.

Når personalet oplever, at børnene er i en god leg, skal vi være i stand til, at eventuelle planlagte aktiviteter kan ændres, så den spontane og gode leg kan udvikles yderligere,

Hverdags eksempel:

4 drenge og 1 pige leger med togbane og LEGO på gulvet. De voksne på stuen tager en beslutning og rykker alle borde og stole ud til siden. Den nyskabte gulvplads resulterer i at der kommer flere børn til.
Der er stadig godt gang i legen da frokosten nærmer sig. Personalet beslutter sig for, at ligge nogle tæpper på gulvet i garderoben og kalde børnene til skov tur – Denne adaption skaber en mulighed for, at legen kan fortsætte efter frokosten.

Den pædagogiske opgave i at understøtte børns leg og læring omhandler desuden at:

  •  Fremme et inkluderende miljø, så alle børn har mulighed for at deltage.
  •  Organisere tid, rum og forskellige materialer, som inspirerer til forskellige typer af leg og læring.
  •  Deltage i legen, observere og udvide legen.
  •  Støtte og skabe plads til børnenes egen leg og læring.
  •  Vejlede børnene i leg og samvær.
  •  Favne og udvikle alle typer leg og børnefællesskaber – de stille, de vilde, de kreative, de udfordrende, eksperimenterende osv.

Pædagogisk læringsmiljø

Fra det øjeblik barnet og personalet træder ind i institutionen, træder begge parter ind i det pædagogiske læringsmiljø med udgangspunkt i børnegruppen og det enkelte barns forudsætninger.
Personalet har til opgave at planlægge dagen, skabe rutiner og give det enkelte barn de bedste muligheder for udvikling og læring. Barnet skal øves i at mestre overgange, fra spontane børneinitieret aktiviteter til vokseninitieret aktivitet.

Vi har fokus på læring hele dagen, desuden at læring ikke kun foregår i hovedet, men også igennem børns krop og sanser. Det er vigtigt for os, at børnene føler sig inddraget i egen dagligdag og læring.
Deres oplevelse skal være at voksne følger de spor barnet igangsætter.

Vi har fokus på, ikke kun at tænke læring som et begreb der sker på bestemte tidsrum, koblet til konkrete aktiviteter, men også at åbne op for, og styrke alt det læring barnet oplever i rutiner som:

  • Afleveringen om morgen
  • Samlingen på stuen
  • Spisesituationen
  • Mellemrum, fx før legepladsen.

I personale gruppen ser vi det som en fordel, at styrke hinanden i læringsmiljøet ved at udnytte vores forskellige kompetencer  Eksempelvis kan en pædagog der har specielle kompetencer indenfor sprog, sættes i spil i begge huse, til glæde og inspiration for alle børn og voksne.

I Den selvejende Institution Glentevej stiller VI os selv spørgsmålet, ” hvordan understøtter vi det gode børnemiljø og hvordan sikrer vi bedst trivsel for vores børn og børnegruppes sammensætning. Vi har fokus på ikke at gå i stå og gøre som vi plejer uden refleksion. Vi har ansvaret for børnene når de er ved os og vi skal sikre et læringsmiljø der inspirerer alle.

Eksempelvis gives børn opgaver vi ved de kan håndtere og vokse af. Vi udelukker ingen fra fællesskabet men en opgave kan betyde forskelligt fra barn til barn. Fx hvis et barn har svært ved at skabe relationer til de andre børn, sætter vi rutinen, rammen for en aktivitet, hvor barnet kan lykkes i forhold til kontakt med et eller flere andre børn og hvor relationsarbejdet samtidigt understøttes. Opgaver, hvor relationsarbejdet samtidigt understøttes.

Samarbejde med forældre om børns læring

I Den selvejende institution Glentevej har vi et udvidet forældresamarbejde og personalet er derfor også meget opmærksom på, at der kan være nogle forældre som har brug for mere uddybende information omkring institutionens hverdag og rutiner.

Vi ved, at der ligeledes er behov for information omkring vores forventninger til forældrenes rolle i forhold til hvad de skal bidrage med rent praktisk, men også med hensyn til betydningen af deres rolle, som forældre. Vi har denne opmærksomhed for at sikre barnet og familien en optimal indføring i institutionens hverdag,
Vi ved, at det at skabe sammenhæng mellem hjemmet og institutionen er vigtigt for barnets trivsel, udvikling og dannelse.

Vi vægter tryghed, ærlighed og gensidig respekt i samtalen med forældrene. Det betyder, at vi indgår i en tæt dialog med forældrene uafhængig af emne og situation. Vi forventer, at forældre ligeledes henvender sig til os, så vi i fællesskab kan have en åben samtale og i fælleskab understøtte barnets udvikling og trivsel.

Vi har i institutionen både planlagte og spontane forældresamtaler.

Vi benytter Aula som digital platform, til daglig dokumentation, fx ved brug af billeder og info beskeder.

Der er altid en leder i huset, hvilket gerne skulle sikre en daglig tryghed for forældre og medarbejdere.

Børn i udsatte positioner

Den selvejende institution Glentevej har blik for børn i udsatte positioner. Vi er opmærksomme på barnets baggrund og tager udgangspunkt i barnets livsvilkår og dagsform.

Vores funktion er bl.a. at være rollemodel i forhold til barnets sociale, følelsesmæssige og sproglige udvikling, og vi er opmærksomme på at dette er baseret på personalets egen adfærd og handling.

Personalet giver barnet tid og nærvær til at barnet kan finde fodfæste i egen personlighed og egne følelser, samtidig med at det udfordres og oplever mestring af børne- og voksenstyret leg.

Personalet vægter, at vise det enkelte barn, at det er vigtigt og ligeværdigt i relationen med den voksne og de andre børn. Der er fokus på de positive forventningerne til barnet og på at understøtte alle børn uanset forudsætninger og baggrund.

I Den selvejende institution Glentevej tilrettelægger vi hverdagen, så børnene har mulighed for at være i mindre grupper i bestemte tidsrum. Det gør vi for at sikre, at alle børn bliver set og mødt af nærværende voksne.

Vi oplever en stor kvalitet blandt børnene, når vi skaber disse muligheder. Nye legerelationer kan blive etableret, og børnenes rolle kan udfordres og blive set på med nye øjne, ligesom de voksne kan støtte op og være tæt på barnets udvikling socialt og personligt.

Sammenhæng til børnehaveklassen

Overgangen fra børnehavebarn til skolebarn starter i børnehaven, hvor personalet prioriterer at deltage i de arrangementer skolen inviterer til. Det skaber genkendelse og tryghed at gå på skolens areal ude og inde, når lejligheden byder sig og at gå ”på besøg” på skolen. Det giver barnet tryghed, at have kendskab til skolen, at have set de store børn og nogle af de voksne, der arbejder på skolen sammen med en tryg voksen.

Medarbejderne italesætter oplevelsen og skaber et trygt fundament for overgangen til børnehaveklassen.

Personalet har blik for, at ikke alle børn skal på samme skole, og tager derfor i videst mulig omfang på besøg på andre skoler sammen med barnet og et par venner.
I de tilfælde, hvor dette ikke er muligt, inddrager vi forældrene.

Barnet har kendte voksne fra børnehaven med på fritidshjemmet når det starter i førskole 1.marts. Fritidshjemmets personale er en del af førskolebarnets hverdag og sikrer at barnet er trygt i og kendt med fritidshjemmet, når barnet starter i skole.

Som en fast procedure, er vi i førskolegruppen i børnehaveklassen en dag om ugen. Desuden deltager vi i mange arrangementer og faste aktiviteter med de andre førskolegrupper, så alle børn kender alle når de starter i skole.

Ved skolestart på distriktsskolen Nørrevangs skolen, følges barnet af fritidshjemmets voksne. Denne voksne indgår som en del af klassen hele skoleåret. Denne sammenhængskraft giver barnet tryghed og sammenhæng i dagen. Det giver samtidig forældrene mulighed for at kontakte en voksen, der har indblik i barnets hele dag og trivsel.

Den selvejende institutionen Glentevej prioriterer således den sammenhængskraft det giver, at barnet kan gå her fra vuggestue til skole.

Vi følger naturligvis Randers Kommunes procedure ift. den røde tråd fra barnets start i vuggestue til børnehave og over til børnehaveklasse.

Inddragelse af lokalsamfundet

I den selvejende institution Glentevej er lokalmiljøet en stor del af børnenes hverdag. Personalet er derfor opmærksom på, at tage udgangspunkt i det nære og trygge og udvide barnets horisont. Vi benytter den lokale kirkes mulighed for at tilbyde babysang og samarbejder med organisten om et sangkor. Vi har ligeledes en kontakt til et bosted, hvor børnehavebørnene synger julesange for beboerne. Der er rig mulighed for at ”gå en ganske almindelig tur” med børnene og under turen få en samtale om, hvad vi ser og oplever - og ikke mindst hvad der fylder.

Institutionen har også gjort brug af busserne, i forhold til at udvide barnets fornemmelse af ”nærområdet”. Vi tager på besøg til de omkringliggende naturområder, idrætsanlæg og besøger både kulturhuset i Randers centrum og Storcentret i Randers Syd. Vi tager også gerne på besøg i andre institutioner.   

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

Når vi integrerer det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske arbejde tager vi udgangspunktet i det enkelte barn og børnegruppen ift. dets ønsker, behov og udfordringer. Vi tilpasser mulighederne for at barnet kan udfordre og udfordres fysisk på legepladsen og i det indendørs miljø. Vi har fokus på barnets undersøgende, sansende og legende tilgang til verden.

Vi har en dynamisk tilgang til indretning, hvor personalet har blik for børnegruppens interesser og behov – dette både set i forhold det fysiske, psykiske og æstetiske.

Børnenes egne produkter respekteres for processen og den diversitet, der er i forhold til skønhedsopfattelse. Vi er for eksempel opmærksomme på at udsmykning af børnenes produkter sker i børnehøjde.

Vi giver børnene mulighed for at udfolde sig æstetisk, og personalet giver støtte og byder ind med erfaring og viden i henhold til barnets ønske og forudsætninger. Eksempelvis et bassin med bolde, følespande, maling på finger og fødder, en dejlig måde for barnet at mærke sig selv med krop og sanser.

Vi er begyndt at tænke i begrebet ”at rydde lækkert op”, det betyder at de voksne frem for at smide alt op i en rode kasse, skal stille noget frem, på en smuk og let tilgængelig måde. Fx kan man i dukkekrogen sætte en dukke klar til at spise ved et pænt dækket bord – så er der klar til leg. De kreative materialer kan stå fremme, i stedet for at være i aflåste skabe,  så børnene har lyst til at bruge deres kreativitet.

Vores rum skal tænkes som en 3 pædagog og skal ligesom pædagogerne understøtte alle børns sanser.

De seks læreplanstemaer

”Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egen potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

Dette gør vi blandt andet ved at tænkte læringsmiljøet ind i indretning af stuerne og legepladsen.

Vi tager udgangspunkt i børnegruppen og hver stue er inddelt i forskellige dynamiske læringsrum, hvor der både er plads til stillesiddende aktiviteter, motoriske udfoldelse og vilde lege.

Herved opnår vi, at følger børnenes initiativer og understøtter en alsidig personlig udvikling.

Garderoberne og gangene bliver også brugt som læringsrum. Disse læringsrum, er med støtte fra personalet med til understøtte børnenes udviklings niveau, kreativitet, tillid til egen evner og selvværd.  

Vi anerkender det enkelte barns behov og niveau, når vi via verbal og nonverbal kommunikation, aktiviteter og fællesskab opbygger et solidt fundament for at styrke børnenes personlige indsigt og styrke.

Vi udnytter bl.a.  garderobe rutinen til at udvikle barnets kompetencer og dermed udvikle barnets tro på ”at kunne selv ”. Ros anerkendelse og begejstring fra det voksne personale er en af metoderne.

Hos det helt lille vuggestuebarn handler det fx  om at lykkes med at tage vanter af, hvorimod der hos børnehavebarnet er fokus på at kunne klæde sig selv både af og på. En velfortjent high five fra den voksne eller et stort knus er af mange børn eftertragtet når de har gjort deres bedste eller er kommet helt i mål på egen hånd.

Også på vores legeplads for børene rig mulighed for at udvikle sig personligt og alsidigt fx ved at:

  • bliver motorisk bevist om sin kunnen ved at øve mestring i at vippe, gynge, cykle, løbe
  • taler med de andre børn og voksne om et tema for en leg
  • er fokuseret på kriblekrabledyr og årstidernes skiften
  • skabe udendørs rum, der fremmer den gode leg og det gode fællesskab

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed, nysgerrighed og inddragelse, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Eksempelvis har ikke alle børn de samme regler, omstændigheder for at opnå det samme mål. Udgangspunktet er altid at barnet gør det bedste det har lært og vi voksne derfra skal motivere og skabe de bedste rammer/læringsrum for barnets kan udvikle sig.

Social udvikling

”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktivi­teter, ting, legetøj m.m.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

 I den selvejende institution Glentevej lægger vi vægt på voksen–barn relationen, for at kunne understøtte barnet i at trives, udvikle empati og skabe sociale relationer.

Vi guider og vejleder det enkelte barn, ved at gå foran, ved siden af og bagved, så det kan indgå i samvær og leg med andre.

Vi har fokus på at skabe sociale fællesskaber omkring ting/situationer, som det det enkelte barn mestrer. 

Vi har øje for selvvalgte og voksenstyrede aktiviteter for og med det enkelte barn.

Vi er optaget af hvordan vi understøtter barnets sociale udvikling igennem små og store fællesskaber.

Vores fokus på social udvikling giver sig udtryk ved at skabe en grundlæggende tryghed for barn og forældre.

Alt personale står klar til at tage et ansvar og deles om opgaven.

I vuggestuesammenhæng har vi et særligt fokus på, at have en kendt voksen omkring barnet i indkøringsfasen. Dette giver barnet ro til blive tryg i hverdagen og ved flere personaler i institutionen.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Læringsmiljøet understøtter børns lyst til at lege, udforske og eksperimentere. Læringsmiljøet udfordrer barnet på, at være nysgerrig, undrende og spørgende.

Det fysiske rum indeholder muligheden for gruppeopdeling, herunder et rum i rummet, fysiske aktiviteter, stille aktiviteter.

Legetøj er derfor nede i børnehøjde, og vi fremmer derved børnenes mulighed for et bevidst tilvalg eller fravalg. Børnene i Den selvejende institution Glentevej har medindflydelse på hverdagens gøremål og inddrages i valg, rutiner og aktiviteter.

Vi arbejder bevidst i både små og store grupper, da vi på den måde tilgodeser børnenes forskellige behov og opnår nærvær i forskellig form. Vi tror på at vi dermed fremmer udvikling, læring og trivsel.

Vi er meget bevidste omkring, at bruge uderummet som et læringsmiljø. Der er plads og højt til loftet, og vi oplever børnene her skabe nye legerelationer.

Kommunikation og sprog

”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

Sproget er et vigtigt redskab hos barnet – for at kunne begå sig i omverden og skabe sociale relationer. Sproget har stor betydning for barnets læring, trivsel og udvikling.

Derfor er vores funktion at støtte og vejlede – ved at gå foran, bagved og ved siden af dem. Vi er med til give børnene erfaring i at kommunikere så de kan indgå i et fællesskab. De skal kunne løse konflikter ved brug af sproget. De skal lære at bruge sproget til at få opfyldt deres behov, udtrykke følelser, ønsker, ideer og meninger.

Det er vigtigt, at skabe et godt sprogligt læringsmiljø – hvor barnets sprog udvikles. Sprogligt arbejde hos os, forekommer hele tiden – vi har fokus på vores forskellige læringsmiljøer. Det kan f.eks. være spisesituation – i garderoben – badeværelset – legepladsen – køkkenet (dækkes rullebord) - på ture – i dialog med det enkelte barn eller samlet i gruppen.

Det vi gør i hverdagen:

  • Vi prioriterer børnenes leg og egne initiativer
  • Sætter ord på alt i vores hverdag, både vores handlinger, følelser og forskellige ting.
  • Vi stiller børnene spørgsmål og venter på deres svar (også længe).
  • Vi igangsætter aktiviteter der understøtter og aktiverer børnenes sprog.
  • Vi er lyttende, nærværende og anerkendende i vores kommunikation med børnene.
  • Vi arbejder med temaer i løbet af året, hvor vi har ugens ord – ugens rim og ugens sang.
  • Vi involverer børnene i praktiske gøremål f.eks. dække rullebord, rydde op på stuen /garderoben, handle ind, bage.
  • Vi har dialogisk læsning både i små og store grupper – bøgerne er tilpasset børnenes udviklingstrin.
  • Vi synger og leger sange lege
  • Vi øver rim og remser – så børnene får kendskab til det både mundtlig og med visuelle rekvisitter.
  • Vi arbejder og så med det skrevne sprog (tal og bogstaver)

Det er vigtigt at børnene hele tiden er i sproglig udvikling så de på den måde opnår et bredt ordforråd og ordforståelse. Vi er bevidste på ikke at rette barnet, men gentage det rigtigt

Eksempel:

”dolen er rød, ja solen er rød” 

Vi er som personale ansvarlige og rollemodeller for børnene i det daglige sprog miljø. Det er vigtigt hos os, at hverdagen er struktureret og systematisk, det danner rammen om et godt og lærerigt sprog miljø.

Vi har også et særlig fokus på, at rette børnenes opmærksomhed mod det skrevne sprog, så de oplever at ord også kan være synlige. Dermed får de en begyndende forståelse for, at bogstaver kan bruges til noget. Skriftsproget bliver leget ind, eksempelvis

  • Vi har ord på vores kasser med legetøj på stuerne, navne i garderoben, ordkort på bordene og
  • Skriver lege skrift  fx navn på tegninger.
  • Peger på ord i bøger, på vejskilte og ting
  • Børnene skriver sedler til fx indkøb, barnet skriver lege skrift
  • Skilte på stuen fx is butikken, menukort i dukkekrogen, dyre og blomster navne på legepladsen.

Vi arbejder med TRAS som testning for de 0-3 åriges sprogtilegnelse, og laver sprog vurdering på de 3-6 år børn.

Krop, sanser og bevægelse

”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor­dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem­melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

Vi er særlig opmærksomme på, at være deltagene i aktiviteterne. Vores lyst og glæde smitter af på børnene. Børnene kan tydeligt mærke de voksnes glæde ved aktiviteterne, og de kopierer den. Vi har et meget stort ansvar for, at børnene får en god kropskultur og sunde bevægelsesvaner, de kan tage med sig videre ud i livet.

I aktiviteterne har vi bl.a. fokus på den kropslige selvtillid.  Vi ønsker at gi børnene mod på at udforske verden omkring sig, og skabe mere gåpåmod. Vi har bl.a. arbejdet med, at sætte rammerne for risiko fyldte lege. Forskning viser, at disse lege gør, at man senere i livet har mere mod på udfordringer. Vi har eksempelvis arbejdet med slåslege med regler aftalt af børnene.

Fysiske aktiviteter bliver et fælles 3. hvor børn indgår i fællesskabet. Vi har fokus på forskellige legeformer. Vi bevæger os som dyr – kravler, hopper, tramper, trækker, kryber osv.

Mange aktiviteter gøres i naturen, vi går, kravler, løber, klatrer, hopper, svinger, gynger, triller mm.

Vi  har fokus på barnets dannelse og dets naturlige undersøgende, sansende og legende tilgang til omverdenen.  Eksempelvis har vi skabt et læringsrum fyld med puder, måtter, ringe, stole, madrasser, bolde osv. med henblik på at inspirere børnene til fordybelse, være undersøgende og kreativ og bruge deres sanser.

Vi inddrager børneperspektivet og den legende tilgang, da vi oplever at mange børn ofte er nemmere at motivere til bevægelse, hvis det har det legende moment. Vi har et rum på fritidshjemmet som pigerne fik lov at indrette med store spejle og er lige nu flittigt brugt som dansestudie, med og uden voksne.

  • Vi bruger naturen til at bevæge os i, få pulsen op, og styrke motorikken.
  • Alle børn bliver præsenteret for bolde (kaste, trille, gribe)
  • Vi laver bevægelse til musik, eller inddrager vores musiktæppe
  • Inde skabes muligheder for bevægelse ved at inddrage stuen som rum, gangen, lave motorikbaner, gå på stole og hoppe ned, slås, synge og danse.
  • Vi går hver dag ud og benytter vores legeplads som indbyder til leg og kropslig udfoldelse.
  • Vi arbejder med Nussa hvor vi bl.a. har fokus på børnenes arrousal.
  • Vi arbejder med tryk-massage og på at være stille og afslappede sammen.

Natur, udeliv og science

”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundenhed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
  • Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med,
natur, udeliv og science?

I uderummet stimuleres og aktiveres vores hjerne anderledes end i inde rummet. Vi er opmærksomme på at både børn og voksne påvirkes på en anden sanselig måde, pga. de mange sanseindtryk vi får, når vi er ude. Vi får en pause fra de vante indendørs sociale regler og rutiner i dagligdagen. I uderummet er der højt til loftet og plads til alle.

Vi er ude hver dag. Vi har altid fokus på krible - krable dyr, på vejret og at sanse, røre og gøre.

Vores legeplads indbyder børnene til leg på mange forskellige niveauer. Vi har skilte der inspirerer til mange dialoger og undersøgelser om planter, dyr, fugle osv. Vi har legeredskaber i forskellige højder så der er rig mulighed for at bruge sin krop.

Vi har en bevidsthed på, at mange af vores børn bor i boligblokke og ikke nødvendigvis kommer så mange forskellige steder i naturen. Derfor gør vi også brug af vores to busser. Vi kører til Kommunale og andre foreningers tilbud om arrangementer med børnene, Randers naturskole, Fladbro skov, Regnskoven, på bondegårds besøg o. Lign.

I nærmiljøet gør vi brug af det grønne område omkring Nørrevangs skolen, med bakker der kan løbes op og ned ad, tæt buskads til huler og muligheden for at finde frugt og bær. Bækkestien er en dejlig sø og bæk med skov og lav vegetation. Her er stor diversitet i dyreliv som  Rådyr, hare, ænder og frøer. Vi benytter Skovbakken hvor der findes Stejle skrænter og mange træer osv.

Vi er bevidste på, at følge børnenes interesser og initiativer og understøtte deres nysgerrighed.

Vi er ude i al slags vejr og sammen med børnene undersøger vi vejret og eksperimenterer med årstidens elementer. Børnene har undersøgt hvad der sker hvis man flytter en mængde vand fra en holder til en anden. Hvad sker der hvis vi lader karse gro i solen kontra skyggen og hvorfor.

Vi arbejder med klima og bæredygtighed. Vi har fokus på opholdssteder for insekter på legepladsen. Vi har Kompostering af vores grønne affald – kompostorme, her er børene gode til at affaldssortere på stuerne og genbruger skrald til kreative projekter.                                                                        

Vi har et grønt område hvor legehusene står. Uderummet er omkranset af forskellige trætyper. Der er træ plankeværk og trådhegn med planter der gror og giver børnene mulighed for at se dyr der lever/gemmer sig deri. Vi har trærødder der kan ”rodes” i.  Blomsterkrukker der kan rykkes rundt, så børnene kan finde dyr derunder. Vi har planter der tiltrækker eks. sommerfugle, bier m.m.

Uderummet er når vi er på tur eller bare i hverdagen, et fristed for mange af vores børn. Det er stedet hvor de får afprøvet grænser i forhold til kammeraterne og egen fysisk kunnen. Det er et frirum hvor vi oplever en anden koncentration/fordybelse i deres leg og/eller i fordybelsen af, at sanse naturen.

Vi oplever børn der jubler når vi tager på tur til fx myretuen, hvor der er masser af plads til en anderledes leg end hjemme i institutionen. Vi oplever børn der glæder sig til at fortsætte, der hvor de/vi slap.

Kultur, æstetik og fællesskab

”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med,
kultur, æstetik og fællesskab?

I Den selvejende institution Glentevej er det pædagogiske personale rollemodeller for børnene, og medarbejderne viser det gode eksempel. Hos os er fællesskabet højeste nævner og vi er meget fokuseret på at ingen føler sig alene eller valgt fra - derfor har vi en anti-mobbekultur og vil at vores børn lære respekt for andre. Vi arbejder bl.a. med materialet fra Mary Fondens og Red Barnet – Fri for Mobberi.

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskab, hvor de oplever egne og andre kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

Dette kommer til udtryk hos Den selvejende institution Glentevej i de daglige kreative aktiviteter, hvor det æstetiske er i fokus. Aktiviteterne er lavet så alle børn kan være med, og i det omfang de kan rumme. Det er okay at være tilskuere eller deltage fra afstand, hvis dette er vigtigt for barnet før det tør deltage.

Vi følger også de danske traditioner, herunder jul, påske, fastelavn og fødselsdage. Dette gør vi for at understøtte børnenes forståelse for den danske kultur og fællesskabet herom.

I børnehaven laver vi fx et emne om lande. Her lærer vi børnene om andre lande og om den kultur, værdier og normer, der kendetegner det land.  

I vuggestuen snakker vi bl.a. indenfor dette emne om de dyr, der lever i landet og smager egnsretter. 

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltager, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Dette kommer til udtryk i Den selvejende institution Glentevej, ved at vi som personale er kropslige kulturformidler. Vi ved at børnene kigger mere på hvad vi gør fremfor hvad vi siger. 

I vuggestuen er der meget fokus på mimik, spejling og sproglig gentagelser i samspil med børnene. Når et barn fx græder og peger på en bold sætter personalet sig ned og prøver at forstå, hvad barnet er ked af, og ved hjælp af barnets kropssprog finder vi sammen ud af, at barnet gerne vil have bolden. 

I børnehaven kan vi udvide børnenes horisont ved at stille åbne spørgsmål. Her bruger vi bl.a. IT til at udvide dialogen og gøre børnene nysgerrige i forhold til emnet. Alle børnene er i fællesskabet herom, på trods af alder, køn og sproglige udfordringer.

Vi er opmærksomme på at forskellige materialer skal være tilgængelige for barnet, fx sakse, tusser og papir så børnene kan udfolde deres kreativitet, når lysten opstår.

Vi er også opmærksomme på at udskifte materialer så vi på denne måde udvider og pirrer barnets nysgerrighed og vilje til at eksperimentere.

I vuggestuen er vi opmærksomme på at udvikle børnenes kreativitet, nysgerrighed og fantasi.

Dette sker bl.a. ved at vi ”rydder lækkert op” og på den måde inspirerer til leg.

Vi arbejder mod tydelige markerede læringsrum og børnemiljøer der definerer for det lille barn, hvad kan man her – fx hygge ø med bøger, legekøkken, bord med puslespil, klodshjørne osv.

Evalueringskultur

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

I vuggestuen og børnehaven arbejder vi med SMITTE og PLP som grundmodel for vores arbejde. Vi har også været omkring aktionslæring som metode samt skemaet forandringsteori til pædagogisk indsatser.

Til dokumentation bruger vi data som TRAS, TRASMO, Mio, Alle med og praksisfortællinger. Vi laver handleplaner på alle børn og laver sprog vurdering på de 3-6 årige.

Vi bruger vores data fra de forskellige test til at støtte det enkelte barn. Fremadrettet vil vi også bruge data, til at lave en analyse, skabe et billede af vores egen praksis. Gør vi det, vi tror vi gør?

Hvis det viser sig at mange af vores børn scorer lavt i vores TRASMO, under punktet tegnefærdigheder, bliver dette afsæt til, at vi laver en ny indsats og ser på det læringsmiljø vi tilbyder.
Herefter kigger vi på, om det næste år scorer højere og om vores indsats har gjort en forskel.

Vi er optaget af, at følge de spor børnene sætter frem for at de skal følge os. Vi prøver at inddrage børnenes interesser og perspektiver så meget som muligt. Derfor er vores fokus meget på, at gå væk fra den evaluerings kultur vi kender. Ofte brugte vi tiden på at analysere og afslutte en aktivitet, frem for at tænke evalueringen som et afsæt til det næste skridt.

Vi har i Den Selvejende Institution Glentevej stor fokus på de tegn børnene sender – var de så optagede som vi forventede de ville være? hvorfor-hvorfor ikke – hvad så vi, hvad hørte vi, hvad er vi blevet klogere på, hvad gør vi nu?

Vi arbejder med at skabe de reflekterende rum.

Vi skal også arbejde med det reflekterende rum sammen med børnene, så de tydeligt kan fortælle os hvor de er og hvor vi skal hen. Børneperspektiv og Inddragelse er vigtigt for vores evaluerings kultur.

Vi arbejder med og mod en udviklende feedback kultur, der sikrer fagligt fokus og udviklingen og samarbejdet om kerneopgaven. Vi er nysgerrige på vores kerneopgave og på den måde vi går til den – vi har fokus på at arbejde med os selv og hinanden, for at blive bedre. Vi har faglige ambitioner – og vil noget.

Vi arbejder ud fra devisen ”Det du lyser på, får du mere af” det handler om at fortælle den gode historie.

Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan?

Vi har med alle afdelinger og personalegrupper haft 2 hele pædagogiske dage, hvor vi har haft fokus på læreplanen.

Vi vil fremadrettet og i de enkelte afdelinger, på de enkelte stuer, samt på personale møder have fokus på udvalgte områder af læreplanen.

Vi vil gøre brug af det materiale der er på EMU og EVA.