Vuggestue og børnehave
På denne side har vi samlet en række praktiske informationer om dagligdagen i institutionen.
Vuggestue og børnehave er idrætscertificeret
Alle vores afdelinger er idrætscertificeret. Vuggestue og børnehave arbejder desuden meget med Neuropsykologisk udviklingsleg (NPU) og Neuropsykologisk relationel pædagogik (NPRP)
Løbende dialog med forældre
Vi bruger intranettet Aula til at kommunikere med forældre. Aula erstatter på ingen måde den daglige personlige kontakt, som vi anser for meget vigtig.
Vi betragter forældre som det vigtigste i børns liv, og derfor er et åbent og positivt samarbejde om børnenes trivsel og udvikling af stor betydning. Vi har en forventning om forældres deltagelse og engagement i børnenes vuggestue-/børnehaveliv, så vi sammen får skabt en tryg og lærerig hverdag.
Forældrene kan ligeledes forvente, at personalet har øje for netop deres barn og er altid parat til dialog om evt. problemstillinger.
Madordning
Vi har frokostordning i vuggestuen og børnehaven. Ordningen dækker over alle måltider i løbet af dagen.
Maden tilberedes i vores helt nye køkken og efter de principper, som fødevarestyrelsen har lavet om kost i dagtilbud.
Se kontrolrapporter fra vores smileyordningen hos Fødevarestyrelsen.
Sygdom
Har barnet en smitsom sygdom, må det ikke komme i børnehave. Du finder fakta om sygdomme på hjemmesiden sygeboern.dk.
Bliver barnet utilpas, når det er i institutionen, vil vi altid kontakte forældrene. Sammen aftaler vi, hvilke forholdsregler, der skal tages. Det kan være, at der er mistanke om noget smitsomt, hvorefter barnet nødvendigvis må hentes, men det kan også være, at det bare ville være godt at blive hentet tidligere end normalt.
Det er vigtigt, at dit barn er helt raskt, før det kommer i børnehaven igen.
Overgang fra vuggestue til børnehave
Der vil inden start i børnehaven være et overleveringsmøde, hvor vi får en god snak om, hvor langt barnet er i dens udvikling, og hvad der evt. skal øves inden start i børnehaven.
Hvis barnet skal videre i vores børnehave, vil barnet med en kendt voksen begynde at komme på besøg på den stue barnet skal gå på. Dette er med til at give barnet tryghed til at blive en del af den nye børnegruppe og vænne sig stille og roligt til nye børn og voksne.
Hvis barnet skal startet i en anden børnehave, vil vi tage på besøg, så barnet stille og roligt vænner sig til et nyt hus, børn og voksne.