Ifølge Dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan dagtilbuddets opgaver bliver løst efter gældende lovgivning samt lokale politiske beslutninger. Det pædagogiske tilsyn har til hensigt at sikre, at der arbejdes med lovgrundlaget, Dagtilbudslovens formål om at understøtte alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i et tæt samarbejde med forældrene.

I Randers kommune varetages det lovpligtige tilsyn af Børn og skoleforvaltningen. Udover det formaliserede pædagogiske tilsyn, foregår der løbende i det daglige samarbejde mellem dagtilbuddene og forvaltningen, et uformelt tilsyn.

Tilsynet fokuserer på kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet. Det pædagogiske læringsmiljø er den sammenhæng børnene indgår i, når de befinder sig i dagtilbuddet og omfatter blandt andet: Samspillet med- og relationer til personalet og til resten af børnegruppen, legens muligheder og den voksnes rolle i legen, planlagte pædagogiske aktiviteter og hverdagsrutiner, den fysiske indretning på stuen og i dagtilbuddet generelt.

Covid-19

Tilsynet er foretaget i en periode, hvor dagtilbuddet har været underlagt restriktioner grundet Covid-19. Disse restriktioner påvirker hverdagen i dagtilbuddet og det generelle pædagogiske læringsmiljø. Eksempelvis i forhold til tilgængelighed af materialer og rutiner for forældresamarbejde.

PÆDAGOGISK TILSYN I RANDERS KOMMUNES DAGTILBUD 2021

Børn og Skoleforvaltningen i Randers kommune har i perioden marts 2021 til december 2021 gennemført formaliseret pædagogisk tilsyn i alle kommunale, selvejende og private dagtilbud, samt børnebyerne under skoleområdet.

Det pædagogiske tilsyn i 2021 består af flere dele.

En observation a 3 timers varighed foretaget af foretaget af eksterne, certificerede observatører fra University College Nord, act2learn. Observation munder ud i en tilbagemelding og kvalitetsrapport til dagtilbuddet.
Tilsynsmøde afholdes i dagtilbuddet
Tilsynsrapport offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.

Denne rapport udgør den skriftlige afrapportering af den samlede proces omkring pædagogisk tilsyn i det enkelte dagtilbud.

Kvalitetsrapport og handleplaner

Vi ved, at børns trivsel og læring i de første leveår er af afgørende betydning – både for det gode børneliv-nu-og her- og for børnenes muligheder på sigt. Vi ved også, at langt de fleste danske børn i 1-6-års alderen bruger de fleste af deres vågne timer i et dagtilbud.

Dagtilbuddene er derfor en vigtig arena i forhold til at sikre, at alle børn trives og udvikler sig.
Mangeårig forskning inden for kvalitet i dagtilbud giver os vigtig viden om, hvad børn i 0-6-års alderen har behov for, for at udvikles, trives og lære.

Den høje kvalitet viser sig som konkrete, observerbare tegn i barnets hverdag. Det er disse tegn, der er omdrejningspunktet i den pædagogiske forskningsmetode ITERS-3 og ECERS-3,der er anvendt som metode i observationerne og kvalitetsmålingen i det pædagogiske tilsyn i Randers kommune i 2021.

I alle dagtilbud er der foretaget en observation af 3 timers varighed på en udvalgt stue/gruppe. Udvælgelsen af de observerede enheder er randomiseret.

Baseret på observationen, har UCN udarbejdet en rapport med tilbagemeldinger på dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer set fra et børneperspektiv. Udover rapporten, har hvert dagtilbud modtaget en mundtlig tilbagemelding fra observatøren.

I afsnittet til sidst i rapporten, Opsummering fra kvalitetsrapporten v. UCN, følger opsummering af anbefalingerne i kvalitetsrapporten^[1].

Den styrkede pædagogiske læreplan

Af Dagtilbudslovens §8, fremgår det at der i alle dagtilbud skal udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med afsæt i et fælles pædagogisk grundlag (jf. stk. 3 og 4) samt i 6 udvalgte læreplanstemaer (jf. stk. 4 og 9). Det fremgår endvidere at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert 2. år, samt at såvel læreplanen samt evalueringen offentliggøres,

Nærværende afsnit omhandler dagtilbuddets arbejde med temaerne i Den styrkede pædagogiske læreplan, samt hvordan dette arbejde er evalueret.

Der tages særligt afsæt i følgende 3 emner: Børn i udsatte positioner, Sammenhænge og Forældresamarbejde.

Generelt om dagtilbuddets arbejde med- og evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

Personale og leder beskriver at de blev inspireret af tilbagemeldingssamtalen med UCN og er allerede rigtig godt i gang med at arbejde med de anbefalinger, der blev givet i rapporten. De har arbejdet med ”Tegn på læring” og udarbejdet 4 evalueringsskemaer forud for mødet.

Lederen beskriver, at de arbejder med den styrkede pædagogiske læreplan på forskellige måder; de har et årshjul hængende, som de anvender i forhold til læreplanstemaerne og som de løbende udfylder. De har på personalemøderne faglige drøftelser omkring det pædagogiske grundlag og hvordan der på Glentevej arbejdes med elementerne. Vi drøfter hvordan det pædagogiske grundlag og læreplanstemaerne hænger sammen og netop skal forstås i en sammenhæng. Det kommer frem i dialogen, at personalet har tilegnet sig en viden og et fælles sprog omkring indholdet i den styrkede pædagogiske læreplan.
Personalet har i arbejdet med børnene, meget fokus på at følge børnenes initiativer og de beskriver hvordan de følger den børneinitierede leg. De laver ligeledes brainstormprocesser med børnene for at få deres ønsker og perspektiver frem

Institutionen har udarbejdet evalueringsskemaer i forhold deres fokusområdet og har lavet flere tiltag, som de har fået nogle erfaringer med. Personalet beskriver at de har opdaget hvordan forandringerne i læringsmiljøet, har været med til at skabe nye muligheder for børnenes udvikling - også på måder de ikke havde forudset.

Lederen beskriver, at de løbende arbejder med at udvikle på deres evalueringskultur og skabe en systematik for det. De har en mappe med forskellige evalueringsmodeller. Personalet beskriver, at de evaluerer rigtig meget i hverdagen og ændrer praksis efter det, men at de med fordel kunne udvikle på deres måde at lave videns opsamling.

Børn i udsatte positioner

Glentevej ligger i et udsat boligområde og personalet, leder og forældrerepræsentant udtrykker en stor forståelse for at børn kan komme i en udsat position af forskellige årsager og i forskellige perioder i barnets liv. Udsathed er ikke en stationær ting. De tager udgangspunkt i det enkelte barns behov set ud fra dagsformen og der er et generelt fokus på at skabe en rummelig institution, hvor der er plads til alle børn. “Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter” er en af nøglesætningerne i den styrkede pædagogiske læreplan for Glentevej.

I dialogen beskrives der hvordan de arbejder med børnene i små grupper for netop at støtte deres mestring og herefter udvides gruppens størrelse, hvis barnet er klar på nye udfordringer. Der beskrives at læringen foregår i grupper, sådan at børn i udsatte positioner ikke bliver ekskluderet, men at personalet i stedet ændrer på læringsmiljøet. Eks: et barn har svært ved at være i et læringsmiljø med mange andre børn og derfor vælger personalet at lave en busgruppe, som tager på tur hver dag og barnet bliver på den måde en del af et positivt fællesskab i et læringsmiljø med højt til loftet.

Lederen beskriver at et nøgleord i det pædagogiske arbejde er nærvær og så arbejdes der ud fra en tese om at for at behandle børn ens, så skal de behandles forskelligt. Der er få regler, som ikke kan tilpasses det enkelte barn. Eks: et barn har rigtig svært ved at blive afleveret inde i institutionen, som ellers er normen. Her vælger institutionen i samarbejde med forældrene at lave en aftale om at barnet afleveres ude på legepladsen, da det er det bedste for barnet. Dette udsagn understøttes af forældrerepræsentanten, som beskriver institutionen som rummelig og et sted hvor der bliver taget hånd om tingene.

Der er enighed om at det er et fælles ansvar at sikre at der ikke bliver et negativt narrativ om et barn grundet dets adfærd. Forældrerepræsentanten beskriver at det også er noget, der blandt forældrene drøftes og der arbejdes fra institutionens side med at sikre at børn ikke marginaliseres. De sætter fokus på hvor barnet kan lykkedes, tilpasser læringsmiljøet og giver barnet succesoplevelser, ligesom de hjælper andre børn til at få øje på barnets ressourcer.

Sammenhænge

Glentevej rummer udover vuggestue og børnehave en fritidshjemsdel og denne konstellation er alle enige om bidrager til at overgangene bliver lettere for børnene. Personale og ledelse har i institutionen fokus på at sikre en god og tryg overgang for både børn og forældre i sammenhænge.

I forbindelse med start i vuggestue, er der mulighed for at komme på besøg i vuggestuen, ligesom der holdes opstartssamtale og opfølgning efter 3 måneder og 1 år og så er der selvfølgelig løbende dialog med forældrene. I overgangen til børnehavedelen laver personalet en lille ceremoni, som markerer barnets overgang og det samme gør sig gældende når barnet skal i før-skole.

Institutionen arbejder blandt andet med at sikre en sammenhæng for børnene ved at skabe kendskab til personalet på tværs af afdelingerne. Ydermere har de fokus på at overgangene ikke behøver at være skarpt defineret. Eks: et barn som nyligt er startet i børnehave, får lov til at starte sin dag i vuggestuen og være der indtil at barnet er klar til at komme over i børnehaven.

Institutionen bruger “Barnets bog” for at skabe sammenhæng i overgangene.

Forældresamarbejde

Forældrerepræsentanten beskriver at hun sætter stor pris på at personalet prioriterer at have tid til lige at vende små ting i hverdagen - ting som er vigtige for at sikre børnene en god dag. Hun beskriver ligeledes at det giver en stor tryghed at institutionen sender en SMS til forældrene, hvis der eksempelvis har været udfordringer ved aflevering.

Institutionen beskriver at de vægter forældresamarbejdet rigtig højt og hvis der er sproglige barrierer, så tilpasser de kommunikationen herefter.

De har traditioner for at have forældrene med til forskellige arrangementer, men grundet covid-19 har den del ikke været mulig i en periode. De beskriver blandt andet, at der er et “plant en blomst” arrangement, hvor forældrene kommer i institutionen med blomster, som plantes og følges af børnene. Her beskriver lederen at de ofte oplever, at nogle forældre sørger for at have ekstra blomster med til de børn, som ingen blomster har med. Ligeledes tænkes forældrene ind som en ressource, når der skal bidrages til forskellige projekter og indsamlinger af materialer.

Personalet støtter nye forældre i at komme ind i forældregruppen ved eksempelvis at placere sig ved dem til arrangementer. Vi drøfter at der kan være forskellige barrierer, når flere kulturer er samlet og forældrerepræsentanten fortæller, at det kan være svært at sætte sig hos forældre, der eksempelvis ikke taler dansk. Institutionen arbejder med at give mangfoldighed værdi og skabe kendskab til andre kulturer.

Den løbende udvikling af kvalitet

Institutionen har siden tilbagemeldingssamtalen med UCN arbejdet med følgende fokusområder:

Børnehaven:

Fokus på at udvikle læringsmiljøet og skabe et interesse center ved at omdanne “abe buret” til “Lego hulen”. Personalet beskriver hvordan den nye måde at tænke rummet på allerede har haft en rigtig positiv effekt for børnene, som bruger det på en mere konstruktiv måde. De har dog allerede reflekteret over ting, som de gerne vil justere på for at optimere læringsmiljøet i endnu højere grad.
Udvide brugen af skriftsprog i hverdagen. De ønsker at sætte fokus på at anvende skrifts-sprog i hverdagen i institutionen i forbindelse med hverdagsrutiner.

Vuggestuen:

Fokus på sammenhænge i forbindelse med hverdagsrutiner. Vuggestuen ønsker at sætte fokus på deres hverdagsrutiner og optimere ventetiden med forskellige aktiviteter og i hverdagsrutiner. Deres særlige fokusområde vil være måltiderne. De vil fokusere på at sætte indhold ind i pauserne, arbejde med små hold og sikre at der er en tydelig rollefordeling blandt personalet.
Etablering af et legeområde til de mindre børn. Institutionen har fået etableret et område til de helt små børn, sådan at de sikkert kan lege på gulvet og de større børn samtidig kan bruge pladsen på stuen.

Ydermere har de drøftet hvordan de generelt kan udvikle på deres læringsmiljøer med at lave justeringer på indretning og anvendelsen af deres ”rum” i rummene.

Opsummering fra kvalitetsrapporten v. UCN

Opsamling ECERS/Børnehaven:

Der er mange eksempler på pædagogisk praksis af god og fremragende kvalitet i institutionen. Den samlede kvalitet er god. For mange punkter er kvaliteten fremragende. Personalet er interesserede, nærværende og engagerede i børnene.
Børnene er grundlæggende aktive, glade og trygge og synes at være bekendt med rammerne for hverdagslivet i børnehaven. Der er en varm atmosfære mellem børn og voksne.
Personalet formår løbende at igangsætte aktiviteter som interesserer børnene og som er præget af intens deltagelse fra børns og voksnes side.
Sprogarbejdet er også af god til fremragende kvalitet. Her kan rettes opmærksomhed på det skriftsproglige element og hvordan der kan skabes sammenhæng mellem aktiviteter og projekter og udvalget af bøger og måder at dokumentere processerne på.
I forhold til læringsaktiviteter ses der store udsving i kvaliteten. Udsvingene bunder i særlig grad i forekomsten af tilgængeligt materiale indenfor nogle af læringsaktiviteterne. Der er en del af læringsaktiviteterne som er kendetegnet af manglende eller kun sparsomt materiale (især for rolleleg). Der hvor der er materialer, fx til finmotorik, er kvaliteten i orden. Det kan overvejes at gennemføre tematiserede projekter over længere tid, hvor flere områder (krea, finmotorik, æstetiske udfoldelser osv.) kan ”spille sammen” eller supplere hinanden. Der arbejdes rigtig godt med matematik og til dels også natur/ science. Her kan personalet være opmærksomme på at finde materialer og værktøj, der kan stimulere børnenes udforskning endnu mere.

Børns engagement og interesse vækkes og er til stede, når børnene mødes af et involverende og engagerende personale og når der også er inspiration til leg og læring gennem spil og materiale af forskellig slags.

Med de anvendte restriktioner er mulighederne for rolleleg/ dramatisk leg begrænsede og det bør overvejes hvilke legeformer, der kan anvendes og inspirere til det – fx skal legen ganske givet understøttes på en lidt anden måde, når der ikke er rekvisitter end når der er fx udklædningstøj – interessen for pirater og ”klap for øjet”, der var fra morgenstunden på observationsdagen, kunne føres videre hen over formiddagen og omfatte de fleste læreplanstemaer. En pirat-leg/ tema kan understøttes, fx i form af lærerig leg (guided play), samskabende leg (hvor den voksne deltager) og i visse tilfælde også i form af legende læring, hvor den voksne rammesætter legen, når der er behov for hjælp til at udvikle/ igangsætte legen.

Opsamling ITERS/Vuggestuen:
Der er nok indendørs plads til børn, voksne og møbler og stuens indretning indbyder til leg og aktivitet. Det kan overvejes at anskaffe borde og stole i børnehøjde, indrette flere afgrænsede legecentre, indretning af lege/ hyggeområder beskyttet mod aktiv leg og afgrænsede legeområder til de yngste ikke-mobile børn samt visuel overvågning af soverum.

Generelt er der behagelig stemning, positive interaktioner og opmærksomhed på børnene relateret til rutiner for personlig pleje.
Der kan være et opmærksomhedspunkt relateret til om frokosten er placeret for sent i forhold til nogle børn, den ernæringsmæssige kvalitet af børnenes medbragte mad, sundhedsprocedurer i forhold til at mindske spredningen af bakterier samt mere opmærksomhed på læringsinteraktioner f.eks. matematisk tale i forbindelse med sundhedsrelateret praksis.
Sprogligt er der et godt miljø. Personalet har mange samtaler med børnene gennem hele observationen ligesom der responderes udviklingsstøttende på børnenes kommunikative initiativer. Personalet er opmærksomt på at udvide børnenes ordforråd især i de tilrettelagte pædagogiske aktiviteter. I forhold til at udvikle praksis omkring sprog og bøger, kan der være en opmærksomhed på gøre bøger tilgængelige, bruge bøger sammen med børnene og øge materialesamlingen.

Der ses en god personaledeltagelse i de gennemførte læringsaktiviteter og i vejledning og samtaler med børnene på de forskellige læringsområder. Mængden af læringsmaterialer er begrænset i forhold til nogle af områderne ligesom der er materialer, der ikke er tilgængelige for børnene. Opmærksomheden kan øges i forhold til at tale med børnene om det, de tegner, og benævne hvilke farver de bruger, arbejde systematisk med matematik/ tal i dagligdagen og tænke mangfoldighed ind i stuens materialesamling.

Der er et godt relationelt miljø og børnene bliver mødt positivt og hensigtsmæssigt. Det kan overvejes at have mere fokus på at give de børn opmærksomhed, som ikke selv beder om den samt styrke børnene socialt ved at have fokus på at initiere samspil mellem børnene, så de får øje for hinanden og hjælpe børnene med at blive opmærksomme på, hvordan deres handlinger påvirker andre Organiseringen af dagen kan strammes op i forhold til overgange og ventetider. Det kan overvejes at øge mængden og variationen af tilgængelige legematerialer til den frie leg og give alternative aktivitetsmuligheder i de fælles aktiviteter

Opsamling + aftaler fremadrettet

Der er en god stemning under dialogen og alle deltagere bidrager med indhold til temaerne. Efter mødet er ut. rundt og se institutionen og de nye tiltag, som institutionen har sat i gang.

Institutionen har lagt deres Styrkede pædagogiske læreplan samt evalueringen på deres hjemmeside.

Institutionen har følgende fremadrettet fokus:

Overgange/sammenhænge:

Tværgående drøftelser af temaet.
Udviklingsmuligheder
Læring i hverdagsrutiner
Dokumentation vha. video
Evaluering

De udendørs læringsmiljøer:

Arbejde med at udvikle de udendørs læringsmiljøer
Sikre plads til rolig leg ude
Interesse centre
Sammenhæng mellem inde og ude

Fortsat udvikling af evalueringskultur:

Evaluering i hverdagen
Videns opsamling
Dokumentation

Pædagogisk tilsynsrapport 2021

Randers kommune

Børn og Skole

Laksetorvet 1

8900 Randers

www.randers.dk

^[1] Ved enhver nævnelse af ITERS-3 eller Ecers-3 i projektbeskrivelsen, henvises til: Infant/Toddler Environment Rating Scale®, 3. udg. Udviklet af Thelma Harms, Debby Cryer, Richard M. Clifford, Noreen Yazejian. Udgivet på dansk af Forlaget Hogrefe.